13.1.08

Arne Jacobsen-stol fylder 50 aar

Den verdensberømte Arne Jacobsen-stol Ægget fylder 50 år i år. Det bliver markeret med en speciel udgave af stolen i 999 udgaver til en svimlende pris.


- Foto: LANGKILDE MORTEN
Ægget blev oprindelig produceret til SAS Royal Hotel i København i 1958.
Den har status som en af verdens absolut smukkeste stole, og du kender den fra smarte hotellobbyer, stilfulde konferencelokaler og designudstillinger.

Arkitekt Arne Jacobsens stol Ægget er stadig populær 50 år efter, den blev skabt.

I anledning af 50 års jubilæet i 2008 for den klassiske stol fra Arne Jacobsens hånd kommer nu en helt ny udgave i læder og ruskind, der kun bliver produceret i 999 unikke eksemplarer.

Læs hele artiklen på Politiken Tjek her.

***

5.1.08

Jens Harald Quistgaard

Den lille dåseåbner i rustfrit stål, som Jens Harald Quistgaard designede for Raadvad i 1950, og som i dag ligger i tusinder af danske hjem.

Designeren Jens Harald Quistgaard er død

Jens Harald Quistgaards klassiske dåseåbner i rustfrit stål ligger i tusinder af danske hjem. Han var en af Danmarks første industrielle designere.

Designeren Jens Harald Quistgaard er død, 88 år. Mange kender hans ting til bordet og køkkenet, herunder bestik, emaljerede gryder i stærke farver og isspande i træ.

Mest udbredt er imidlertid den lille dåseåbner i rustfrit stål, som han designede for Raadvad i 1950, og som i dag ligger i tusinder af danske hjem.

Jens Harald Quistgaard var med til at sætte begrebet danish design på verdenskortet og samarbejdede i mere end 25 år med den amerikanske forretningsmand Ted Nierenberg.

Han modtog i 2006 det store hæderslegat fra Nationalbankens Jubilæumsfond.

***