30.11.08

Tivoli-stolen designet af Verner Panton



Verner Pantons første stol blev tegnet til en restaurant i Tivoli i København i 1955. Stolen, som blev kaldt Tivoli-stolen, blev her brugt såvel ude som inde.

DJOB har givet stolen nyt flet og et stel i rustfrit stål. Stolen kan bruges indenfor ved mødebordet, spisebordet, i kantinen eller udenfor på terrassen eller i haven.

Stolen fik tildelt Bo Bedres klassikerpris på Scandinavian Furniture Fair 2004.

Stolen fås i 8 farver[, men kan leveres i farve efter ønske ved bestilling af minimum 50 eksemplarer.]

[Stolen - i rød! - anvendes i dag af bl.a. Skuespilhuset i København].

***

Design skal handle om mere end form


Ønsket om at arbejde med design - på en ny måde - er begyndelsen på Designit, som tre nyuddannede industrielle designere etablerer i en baggård i Århus.

Business rager dem en høstblomst. Det er lysten til at skabe – på en ny måde. Og til at gøre op med ideen om, at design handler om form og klassiske Danish Design ikoner, der får de tre nyuddannede, industrielle designere fra Arkitektskolen i Århus til at tage springet.

***

Panton-lamper hitter over hele verden


Nøjagtig ti år efter Verner Pantons død er hans lamper mere populære end nogensinde. Virksomheden Verpan, der for seks år siden overtog rettighederne til 80 af Pantons lamper, er inde i en nærmest eksplosiv udviklingpå eksportmarkederne.

”Vi eksporterer i dag til over 50 lande over hele verden. Halvdelen af omsætningen går til eksklusive designbutikker og den anden halvdel til større projekter som for eksempel hoteller”, fortæller administrerende direktør for Verpan, Peter Frandsen.

***

Potent karklud vinder designpris


En karklud er ikke længere bare en halvopvredet fugtig ting, der ligger i et hjørne af vasken. Næh nej, nu er den designobjekt - og Eva Trios af slagsen har netop fået en international designpris.

***

5.11.08

Dansk designpris til vinudstyr

Et dansk stykke design hjælper vinbønder verden over. Onsdag var designeren bag en af de 15 udvalgte til at modtage Den Danske Designpris.

Vinbønder i mere end 20 lande verden over tyr til et dansk designet analyseapparat, når de skal vurdere, om druerne er modne til høst og senere, om vinen er klar til at blive hældt på flasker. I dag hædres udstyret, som er designet af Kåre Tofte i samarbejde med virksomheden Foss, med Den Danske Designpris.

Prisen til vinudstyret er blot en ud af 15 danske designpriser, som blev overrakt i dag i Dansk Design Center i København af HKH Kronprins Frederik, som er protektor for Dansk Design Center.

Fælles for prisvinderne og kriteriet for at modtage Den Danske Designpris er, at "virksomhederne har skabt innovative produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet, der bidrager til at stimulere brugen af design i dansk erhvervsliv", hedder det fra juryen, som består af danske designere og erhvervsledere.

Prisvinderne kan ses på en udstilling i Dansk Design Center fra 6. november til den 5. januar 2009.

Den Danske Designpris vil fremover blive uddelt hvert andet år.

***